Iceland – the land of ice and fire

Efter endnu en dejlig overnatning på hotellet i Vig checkede vi ud og kørte til den sorte strand Reynisfjara. Et smukt sted med sort sand, smukke sorte sten og imponerende huler langs stranden. Men også et farligt sted hvor man skal passe på de lumske bølger.

Efter denne skønne naturoplevelse skulle vi høre lidt mere om lava. Lava show i Vig laver ægte lava og forklarer med stor entusiasme om både vulkaner, lava og Viks historie. Spændende og lærerigt – men også tankevækkende at være i en by hvor alle ved hvad de skal gøre når vulkanen Katla går i udbrud og vil medføre at hele området oversvømmes. Katla er typisk i udbrud med 50 års mellemrum og har sidst været i udbrud i 1918…

Samlingspunktet når vulkanen går i udbrud er byens smukke kirke som ligger højt hævet og sikkert over byen.

Herefter gik turen igen vestpå og der var et nyt vandfald vi ikke havde set før. Kvernofoss ligger lidt skjult men kandiderer til at være det smukkeste vandfald vi har set. Badet i sollys med smukke regnbuer og en helt unik placering og mulighed for at gå bag vandfaldet.

Da solen nu skinnede var vi nødt til at genbesøge Skógafoss og Seljalandsfoss. Oplevelsen er bare helt anderledes når solen skinner og der dannes smukkeste regnbuer.

Efter mange dejlige oplevelser kørte vi til Hotel Örk i Hveragerði. Er dejligt hotel med udendørs opvarmet pool som selvfølgelig skulle prøves.

En fantastisk dag blev afsluttet med pizza på det lokale bryggeri Ölverk.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *