Isbjerge og diamanter

Dagens udflugt gik fra Vig langs sydkysten østpå. En smuk tur hvor vi gjorde et lille foto stop ved vandfaldet Foss á Siðu

Herefter gik turen til Jökulsarlon hvor en fantastisk oplevelse med isbjerge ventede. Isbjergene kælver fra den store Vatnajökull gletcher, som er Islands største gletcher og herfra bevæger de sig ud mod havet.

Selve gletcheren skulle vi også besøge og vi havde booket Crystal Blue Isgrottetur. Efter en bumpende køretur var det på med hjelme og pigsko og vi kunne så gå hen over gletcheren og ned i isgrotter efter kyndig vejledning fra vores dygtige guide. En smuk og enestående oplevelse. Også set i betragtning af at det stykke gletcher vi gik på og i ville være smeltet i løbet af den næste måned.

Efter turen kom vi tilbage til isbjergene og dem kan man kigge på i lang tid og samtidigt se sæler boltre sig i vandet.

På den anden side af hovedvejen finder man Diamond Beach hvor iskrystaller bliver skyllet ind på stranden og glimter smukt i sollyset.

Det tog lang tid at løsrive sig og vi havde en lang men smuk køretur retur til Vig hvor vi fik sen aftensmad på det lokale bryghus Smiðjan. En meget lækker burger og mulighed for at smage de lokale øl.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *