Vandfald der kan slukkes?

Dagens udflugt gik til ‘Cascata delle Mamore’. Det er verdens højeste menneskeskabte vandfald med et samlet fald på 165 meter. Skabt af romerne for mere end 2000 år siden.

Da vi købte billetter fik vi forklaret noget vi ikke helt forstod. Det eneste vi fik fat i var at vores billet kunne bruges hele dagen og at vandfaldet var lukket fra 13 til 15. Øh slukker de så vandfaldet i 2 timer? Ja det gør de faktisk 😯

På vej til de øverste vandfald var der et sommerfuglehus og der tog vi ret mange billeder af de smukkeste sommerfugle

Efter en lækker frokost med henholdsvis pasta med vildsvin og vildsvine spareribs gik turen igen mod vandfaldene.

Det var en smuk tur og vi blev drivvåde. Men det gør ikke noget når man kan tørre i solen bagefter.

Da vi var blevet tørre igen kørte vi til Narni. En smuk by højt på et bjerg. Vi gik en tur mod byens borg men fandt aldrig op til det. Men vi fik set en masse smalle gader og kælet for 2 søde kattekillinger.

Til sidst fandt vi en restaurant med en fantastisk udsigt mod Narni og fik alle en lækker italiensk pizza.

Dagens gode råd: Find et vandfald når det er varmt


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *